Tandbehandling
Generel tandpleje
Generel tandpleje består af forskellige elementer og behandlinger. Ved dit halvårlige tandeftersyn kan vi opdage mange skader i så god tid, at tanden kan repareres og bevares.
I fællesskab finder vi den pleje og behandling, som bevarer dit smil.
Vi udfører en lang række behandlinger på klinikken:
Tandeftersyn – et almindeligt tandeftersyn med rensning af tænderne…
Tandrensning – kan du lide kaffe, te og rødvin, eller ryger du?
Fyldninger – her på klinikken bruger vi for det meste plast…
Broer og kroner – hvis vi skal genopbygge en tand, kan en bro eller krone kommer på tale…
Implantater og proteser – det behøver ikke kunne ses, at du mangler en eller flere tænder…
Uanset hvilken behandling vi i fællesskab bliver enige om, er det vigtigt, at du udfylder vores patientskema. Du kan enten udfylde det online eller på papir hos os på klinikken.
Vi anbefaler, at du får foretaget tandeftersyn regemæssigt. Hvor tit det skal finde sted, afhænger af mange forskellige ting, fx medicinforbrug, tændernes beskaffenhed, personlig mundhygiejne samt en række andre faktorer.
Går du regelmæssigt til tandlæge og får foretaget eftersyn, ser vi også eventuelle skader i tide og kan gribe ind, før de bliver store – og dyre.
Et almindeligt tandeftersyn bør foretages hvert halve år. Det tager godt 20 minutter at se dine tænder efter og foretage en tandrensning. Herefter kan du forlade klinikken med et hvidere smil, end da du kom.
Stort set alle voksne har tillagt sig vaner, der kan ses på tænderne. Kaffe, te, tobak og rødvin sætter sine spor. En tandrensning giver dig et lysere smil og mindsker riskoen for parodontose.
Hos os er det især Maibritt Galsgaard der tager sig af tandrensninger på klinikkens patienter. Det er hun specialuddannet til gennem sin uddannelse som tandplejer.
Det er Maibritt, der måler tandkødslommernes dybde samt renser og vejleder dig i den korrekte tandpleje og mundhygiejne. Maibritt viser dig gerne, hvordan du bruger tandtråd og specialtandbørster korrekt.
Fyldninger kan laves af forskellige materialer. Du kender sikkert fyldninger af amalgan – sølv. Vi foretrækker at bruge plast. Det er en smuk, stærk og økonomisk forsvarlig løsning. Men hvis du ønsker det, kan vi også indsætte løsninger af guld eller porcelæn.
Ofte skifter vi gamle sølvplomber ud med plastfyldninger. Det giver et smukkere smil.
Skulle en tand være så beskadiget, at vi ikke kan reparere den med en almindelig fyldning, kan en bro eller en krone være den helt rigtige løsning.
Vi laver kroner i guld, metal og porcelæn eller rent procelæn. Kroner kan bruges, når der er lidt tand – fx efter en rodbehandling – til at bygge kronen op om.
Drejer det sig om en enkelt manglende tand, og er nabotænderne behandlede, laver vi ofte en bro. Broer er lette at pleje for dig, og de ser naturlige ud i dit smil.
En eller flere manglende tænder kan erstattes med et implantat eller protese. Vi har valgt at arbejde med implantatsystemet Nobel Biocare. Gennem mere end 40 år har virksomheden dokumenteret deres arbejde og leveret flotte løsninger. Her på klinikken har vi alle flere års erfaring med virksomheden og dens løsninger.
Tandblegning
Tandblegning er en stor del af den æstetiske tandbehandling, vi udfører.
Med alderen bliver tænderne mere gule. Det skyldes kaffe, te, cola, rødvin, tobak, medicin og mange andre faktorer. Men smilet er en vigtig del af vores personlighed, og mange af os vil gerne kunne blive ved med at kunne smile lige så strålende, som da vi var unge.
På klinikken har vi valgt at tilbyde tandblegning med Zoom, som er et grundigt afprøvet og gennemtestet produkt fra USA, og som udelukkende sælges til tandklinikker. Du kan derfor være sikker på, at behandlingen er skånsom. Vi bleger kun efter grundig forudersøgelse. Blegningen varer 3×20 minutter og foretages i én behandling.
Smertereduceret behandling
Vi arbejder ud fra princippet om smertereducerende behandling. Det betyder, at det hos os er din opfattelse af smerte, der styrer behandlingsforløbet. Inden store indgreb og ved tandlægeskræk aftaler vi på forhånd et tegn, som fortæller os, at vi skal holde en pause i behandlingen, så du har mulighed for at sunde dig.
På klinikken bruger vi blandt andet en computerstyret bedøvelsesmaskine – the Wand – som betyder Tryllestaven. Med den er det smertefrit at få lagt bedøvelsen, og vi kan dosere, så du ikke har nogen gener i form af lammelser i læber, tunge og kind efter behandlingen er overstået.
Det er vigtigt, at du fortæller os hvornår og hvad, der gør ondt på dig. Vi gør til gengæld rigtig meget ud af at informere dig om behandlingen og forløbet. Viden mindsker nervøsiteten.
Du får råd og vejledning om forskellige afspændingsteknikker og åndedrætsøvelser. Jo mere afslappet du er, jo mindre ubehag føler du, og jo hurtigere kan vi få behandlingen afsluttet.


